Militæreksperter: Østersøen er ved at udvikle sig til en kampplads for hybridkrig

Der sker atter ting på havbunden i Østersøen. Efter gentagne episoder, hvor kabler er blevet ødelagt, taler eksperter nu om en ny situation, der er opstået i et område, som er særligt sårbart for Vesten. »Det er nærmest gået hen og blevet det, man kan kalde en kampplads for hybridkrig,« siger Tobias Liebetrau, der er forsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. Hybridkrig er en form for krigsførelse, hvor du er i tvivl om, hvorvidt der er krig eller fred. Især Rusland anvender ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste en række hybride virkemidler, og listen tæller blandt andet likvideringer, trusler og cyberangreb. Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militæranalytiker og ekstern lektor ved Syddansk Universitet føjer endnu et redskab til den værktøjskasse, som Rusland kan finde på at gøre brug af. »Sabotage,« siger han og tilføjer: »Her er Østersøen særlig udsat.« Ligesom hans kollega fra Københavns Universitet står han også tilbage med en oplevelse af, at Østersøen har udviklet sig til en decideret kampplads for hybridkrig. »Med alle de episoder, der har været, ser det efterhånden sådan ud. Det vidner sagen fra Finland også om.« Hvad er der sket? Sagen, der bliver omtalt, drejer sig om intet mindre end fire skader på undersøiske kabler, der strækker sig mellem Finland og Estland. Klokken 12.26 25. december røg både julefreden og forbindelsen på Estlink 2-elkablet pludselig, og mistanken om sabotage opstod hurtigt. Dagen efter blev det meldt ud, at yderligere tre kabler var berørte. Finsk politi efterforsker nu »alvorlig sabotage«, og mistanken er direkte rettet mod et tankskib, som de finske toldmyndigheder mener hører til Putin-regimets såkaldte skyggeflåde. Skibet, der er indregistreret i det lille stillehavsland Cookøerne, rev angiveligt med fuldt overlæg kablet over ved at slæbe sit anker hen over havbunden. I realiteten kan det selvfølgelig være sket ved et tilfælde. Men spørger man den estiske udenrigsminister, Margus Tsahkna, er det »svært at tro«, at forklaringen blot er »ringe sømandskab«. Skader på infrastrukturen er blevet så hyppige, at det må »blive betragtet som angreb«, sagde han i går i en skarp melding. Sagen er også nået op på allerøverste hylde, og NATOs generalsekretær, Mark Rutte, har netop meddelt, at man nu vil øge tilstedeværelsen i Østersøen. Derfor er Østersøen udsat Østersøen bliver af de eksperter, Berlingske har talt med, beskrevet som et unikt geografisk område, hvor der er »mange interesser« på spil og gode forhold til at udøve sabotage. Det er der overordnet set tre grunde til. Det lave vand, den tætte trafik og infrastrukturen, der forbinder landene langs havbunden, gør det til et attraktivt sted for sabotage. »De fleste steder er vandet relativt lavt og ligger på mellem 50 og 100 meter, hvilket betyder, at det er relativt let at ramme de her kabler,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Læg dertil, at farvandet ligger i baghaven til Rusland, hvis skibe stævner ud fra Sankt Petersborg. »Under overfladen ligger kabler, som er svære at holde øje med og beskytte, da de ligger på bunden af havet. Samtidig er det svært at overvåge skibstrafikken, fordi der er relativt mange skibe,« siger Tobias Liebetrau. Det gør det lettere at gemme sig, vurderer han. Til sidst er det ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl værd at bemærke, hvilke lande der omringer Østersøen. Landene støtter i udpræget grad Ukraine, der er Sverige og Finland, som netop er kommet med i NATO, og de baltiske lande, der grænser op til Rusland og dets allierede. Altså er det hovedsageligt NATO-land. »Russerne vil opfatte det som et stærkt signal, hvis det lykkes at slå ned netop her, til trods for at det er lige i Vestens forhave,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl. Dansk tiltag mod skyggeflåde på vej Sagen fra Finland er blot den seneste af en række – med vestlige øjne – foruroligende episoder, der har udspillet sig i Østersøen. I 2022 var det gasrørledningerne Nord Stream og Nord Stream 2, der blev sprængt i stykker og gik verden rundt. Og i november blev to datakabler mellem Finland og Tyskland samt Sverige og Litauen revet over. Mistanken rettede sig dengang mod det kinesiske fartøj »Yi Peng«, der længe var tilbageholdt i dansk farvand. Hverken Kenneth Øhlenschlæger Buhl eller Tobias Liebetrau tror, at julesagen fra Finland bliver det sidste eksempel på »hændelser« i Østersøen i den nærmeste fremtid. »Det er helt klart noget af det, som landene, der grænser ud til Østersøen og NATO, vil have meget mere fokus på både politisk og militært,« siger Tobias Liebetrau. Den danske regering – og en række andre europæiske lande – bebudede i sidste uge et nyt tiltag, der skal gøre det muligt at slå til mod fartøjer, der hjælper Rusland med at omgå Vestens sanktioner. »Vi vil anmode skibe i vores farvand om at oplyse deres forsikringsbevis. EU strammer også grebet gennem nye sanktioner,« skrev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på X. Hvis fartøjerne ikke vil samarbejde, bliver de opført i et register. Det skal hjælpe med at holde styr på de mange skibe og gøre det lettere at slå til mod dem. Rusland-ekspert Flemming Splidsboel har over for Berlingske vurderet, at det danske tiltag mod skyggeflådefartøjerne vil få mærkbare konsekvenser. »Olien er enormt vigtig for den russiske økonomi, og derfor må vi forvente, at Rusland vil reagere voldsomt,« siger han. https://www.berlingske.dk/internationalt/militaereksperter-oestersoeen-er-ved-at-udvikle-sig-til-en